{"id":1418,"date":"2026-02-28T19:13:09","date_gmt":"2026-02-28T18:13:09","guid":{"rendered":"https:\/\/wisling.com\/?p=1418"},"modified":"2026-03-19T16:45:12","modified_gmt":"2026-03-19T15:45:12","slug":"kan-en-ansat-ga-direkte-til-medierne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/wisling.com\/da\/2026\/02\/28\/kan-en-anstalld-ga-direkt-till-media\/","title":{"rendered":"Kan en medarbejder g\u00e5 direkte til medierne?"},"content":{"rendered":"
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Kan en medarbejder g\u00e5 direkte til medierne?<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Ja - i nogle situationer.<\/p>

Men ikke altid.<\/p>

EU's direktiv om whistleblowing, EU-direktiv (EU) 2019\/<\/b><\/span>1937<\/b><\/span>, giver beskyttelse til personer, der indberetter overtr\u00e6delser af EU-lovgivningen. Beskyttelsen d\u00e6kker ikke kun intern og ekstern rapportering - men ogs\u00e5 offentligg\u00f8relse, hvilket i praksis kan betyde, at man g\u00e5r til medierne.<\/p>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er under hvilke betingelser.<\/p>

Tre niveauer af rapportering<\/b><\/h2>

Direktivet er baseret p\u00e5 en tretrinsstruktur:<\/p>

  1. Intern rapportering<\/b><\/span> - inden for organisationen<\/p><\/li>

  2. Ekstern rapportering<\/b><\/span> - til den kompetente myndighed<\/p><\/li>

  3. Udgivelse<\/b><\/span> - for eksempel til medierne<\/p><\/li><\/ol>

    Beskyttelsen er st\u00e6rkest for intern og ekstern rapportering. Offentligg\u00f8relse er mulig - men kun under visse betingelser.<\/p>

    Hvorn\u00e5r er det tilladt at g\u00e5 direkte til medierne?<\/b><\/h2>

    En medarbejder kan v\u00e6re omfattet af beskyttelsen mod offentligg\u00f8relse, hvis et af f\u00f8lgende forhold g\u00f8r sig g\u00e6ldende<\/p>

    • Personen har f\u00f8rst rapporteret internt og\/eller eksternt, uden at der er truffet passende foranstaltninger inden for en rimelig tid.<\/p><\/li>

    • der er rimelig grund til at tro, at lovovertr\u00e6delsen indeb\u00e6rer en overh\u00e6ngende eller \u00e5benlys fare for den offentlige interesse.<\/p><\/li>

    • Der er risiko for repressalier eller \u00f8del\u00e6ggelse af beviser, hvis rapporteringen sker via interne eller eksterne kanaler.<\/p><\/li><\/ul>

      Det, der betyder noget, er, at personen havde rimelig grund til at tro<\/b><\/span> at oplysningerne var korrekte, og at betingelserne for offentligg\u00f8relse var opfyldt.<\/p>

      Motivet bag offentligg\u00f8relsen er i princippet irrelevant. Det afg\u00f8rende er, om kriterierne er opfyldt.<\/p>

      Hvordan h\u00e6nger det sammen med loyalitetspligten?<\/b><\/h2>

      Et ans\u00e6ttelsesforhold er baseret p\u00e5 en grundl\u00e6ggende loyalitetspligt.<\/p>

      I sin kerne betyder loyalitetspligten, at medarbejderen skal:<\/p>

      • forsvare arbejdsgiverens interesser<\/p><\/li>

      • ikke bringe virksomheden i fare<\/p><\/li>

      • ikke at sprede skadelig information uden beh\u00f8rig begrundelse<\/p><\/li><\/ul>

        I mange situationer kan det at g\u00e5 direkte til medierne opfattes som et brud p\u00e5 denne loyalitetspligt.<\/p>

        Men Whistleblowing-direktivet betyder, at loyalitetspligten ikke er absolut.<\/p>

        N\u00e5r de angivne kriterier er opfyldt, vejer beskyttelsen af rapporteringen af lovovertr\u00e6delser af offentlig interesse tungere end arbejdsgiverens interesse i intern kontrol med oplysninger.<\/p>

        Det betyder ikke, at loyalitetspligten forsvinder.<\/p>

        Det betyder, at det skal afvejes i forhold til retten til at sl\u00e5 alarm om alvorlige lovovertr\u00e6delser.<\/p>

        Hvad sker der, hvis kriterierne ikke er opfyldt?<\/b><\/h2>

        Hvis en medarbejder g\u00e5r direkte til medierne, uden at betingelserne i direktivet er opfyldt, kan han eller hun st\u00e5 uden den s\u00e6rlige beskyttelse, som direktivet giver.<\/p>

        I en s\u00e5dan situation kommer den generelle loyalitetspligt i ans\u00e6ttelsesforholdet i spil igen.<\/p>

        Det er ikke s\u00e5dan, at en medarbejder altid er beskyttet, bare fordi der gives oplysninger til medierne. Beskyttelsen er betinget.<\/p>

        Sammenfatning<\/b><\/h2>

        Kan en medarbejder g\u00e5 direkte til medierne?<\/p>

        Ja - men kun hvis:<\/p>

        • der er rimelig grund til at tro, at oplysningerne er korrekte; og<\/p><\/li>

        • betingelserne for offentligg\u00f8relse i henhold til direktivet er opfyldt.<\/p><\/li><\/ul>

          Whistleblowing-direktivet giver mulighed for at bryde tavsheden, n\u00e5r den offentlige interesse kr\u00e6ver det.<\/p>

          Men det er ikke en generel ret til at tilsides\u00e6tte loyalitetspligten i ans\u00e6ttelseskontrakten.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Kan en medarbejder henvende sig direkte til medierne? Ja \u2013 i visse situationer. Men ikke altid. EU\u2019s direktiv om beskyttelse af whistleblowere, EU-direktiv (EU) 2019\/1937, yder beskyttelse til personer, der indberetter overtr\u00e6delser af EU-retten. Beskyttelsen omfatter ikke kun intern og ekstern rapportering \u2013 men ogs\u00e5 offentligg\u00f8relse, hvilket i praksis kan betyde at henvende sig til medierne. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, under hvilke foruds\u00e6tninger. Tre niveauer af rapportering Direktivet bygger p\u00e5 en struktur i tre trin: Intern rapportering \u2013 inden for organisationen Ekstern rapportering \u2013 til den kompetente myndighed Offentligg\u00f8relse \u2013 for eksempel til medierne Beskyttelsen er st\u00e6rkest ved intern og ekstern rapportering. Offentligg\u00f8relse er mulig \u2013 men kun under visse betingelser. Hvorn\u00e5r er det tilladt at g\u00e5 direkte til medierne? En ansat kan v\u00e6re omfattet af beskyttelse ved offentligg\u00f8relse, hvis et af f\u00f8lgende foreligger: Personen har f\u00f8rst rapporteret internt og\/eller eksternt, uden at der er blevet truffet passende foranstaltninger inden for rimelig tid. Der er rimelig grund til at tro, at overtr\u00e6delsen udg\u00f8r en overh\u00e6ngende eller \u00e5benbar fare for almenvellet. Der er risiko for repressalier, eller at beviser kan blive \u00f8delagt, hvis rapporteringen sker via interne eller eksterne kanaler. Det afg\u00f8rende er, at personen havde rimelig grund til at tro, at oplysningerne var korrekte, og at betingelserne for offentligg\u00f8relse var opfyldt. Motivet bag offentligg\u00f8relsen er i princippet irrelevant. Det centrale er, om kriterierne er opfyldt. Hvordan forholder dette sig til loyalitetspligten? Et ans\u00e6ttelsesforhold bygger p\u00e5 en grundl\u00e6ggende loyalitetspligt. Loyalitetspligten indeb\u00e6rer i sin kerne, at medarbejderen skal: varetage arbejdsgiverens interesser ikke skade virksomheden ikke sprede skadelig information uden objektivt grundlag At g\u00e5 direkte til medierne kan i mange situationer opfattes som et brud p\u00e5 denne loyalitetspligt. Men whistleblower-direktivet indeb\u00e6rer, at loyalitetspligten ikke er absolut. N\u00e5r de angivne kriterier er opfyldt, vejer beskyttelsen af rapportering af overtr\u00e6delser, der vedr\u00f8rer almenvellet, tungere end arbejdsgiverens interesse i intern kontrol over information. Det betyder ikke, at loyalitetspligten forsvinder. Det betyder, at den skal afvejes mod retten til at sl\u00e5 alarm om alvorlige overtr\u00e6delser. Hvad sker der, hvis kriterierne ikke er opfyldt? Hvis en ansat g\u00e5r direkte til medierne uden at betingelserne i direktivet er opfyldt, kan personen st\u00e5 uden den s\u00e6rlige beskyttelse, som direktivet giver. I en s\u00e5dan situation tr\u00e6der den generelle loyalitetspligt i ans\u00e6ttelsesforholdet igen i kraft. Det er alts\u00e5 ikke s\u00e5dan, at en ansat altid er beskyttet, blot fordi information videregives til medierne. Beskyttelsen er betinget. Resum\u00e9 Kan en ansat g\u00e5 direkte til medierne? Ja \u2013 men kun hvis: der er rimelig grund til at tro, at oplysningerne er korrekte, og betingelserne for offentligg\u00f8relse i henhold til direktivet er opfyldt. Whistleblower-direktivet skaber en mulighed for at bryde tavsheden, n\u00e5r almenvellet kr\u00e6ver det. Men det er ikke en generel ret til at tilsides\u00e6tte loyalitetsforpligtelsen i ans\u00e6ttelseskontrakten.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":1424,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1418","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1418","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1418"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1418\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1579,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1418\/revisions\/1579"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1424"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1418"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1418"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/wisling.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1418"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}